Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Tyskland

Der er ingen varer

von_othegravenschmitges
Von Othegraven er VDP producent ved Saar floden, biflod til Mosel. Herfra leveres robuste Riesling-vine med stort lagringspotentiale.Schmitges er medlem af Bernkasteler Ring og producerer moderne og delikat Riesling, der kombinerer syre, sødme og mineralitet.
 karl_erbes franzen_bremmer_calmont
Karl Erbes er leverandør af de mest klassiske Mosel vine i vores sortiment. Det er vine med restsødme, og fyrigt krydderi fra den røde skifer på Würzgarten.Franzen er medlem af Bernkasteler Ring. Ungt par, der producerer tør Riesling gæret på naturgær. 

Underkategorier

  • von Othegraven
    von Othegraven   Anvendeligheden af tysk Riesling er enormt bred. Tysk Riesling kan dække paletten lige fra skaldyr, over den grillede fisk til det stærkt krydrede fjerkræ, jo mere smag retten har, des mere sødme og alder skal vinen blot have. En ældre Spätlese med lidt restsødme kan fint tackle et andebryst krydret med chili, salt og peber, men det er sjældent den får lov til det. De direkte sydvendte og næsten lodrette skråninger ved floderne Mosel, Saar og Ruwer er nærmest som kreeret af vor herre til at danne vækstgrundlag for Riesling. Ingen andre steder i verden opnås så fin en balance mellem syre, sødme, mineral og frugt. Weingut von Othegraven hører til blandt de bedste producenter i Anbaugebiete Mosel. Vingården er beliggende i byen Kanzem ved Saar floden og besidder 7 ha. vinmarker fordelt på Kanzemer Altenberg, Wiltinger Kupp og Ockfener Bockstein.   Weingut von Othegraven har siden 1805 været i familien Othegraven´s besiddelse, og blev i 2010 overtaget af Günter Jauch, der nedstammer fra samme familie. Jauch har en fortid som vært på adskillige populære programmer på tysk TV - og det har øget interessen for vingården markant i det tyske. Før i tiden kunne vi altid være sikre på vores leverancer af den herlige drik der frembringes her, men nu tildeles man en vis mængde hvert år. Den smukke hvide ejendom ligger for foden af den ekstremt stejle Kanzemer Altenberg, hvorpå firmaet har sin største besiddelse (5,2 ha.). På firmaets marker dyrkes udelukkende Riesling, i erkendelse af, at det er denne drue der skal sørge for at holde på respekten omkring tysk vin.   Kanzemer Altenberg regnes for en af de bedste marker ved Saar floden. Kvaliteten af de tyske vinmarker kan næsten uden undtagelse regnes på markens orientering og hældning; Kanzemer Altenberg hælder direkte mod syd med en stigningsprocent på mellem 60 og 70. Disse tal overgås kun af få andre marker i Tyskland. Dette forhold kombineret med den skiferholdige jordbund, der opsamler solens stråler og afgiver disse som varme i nattetimerne, gør at Weingut von Othegraven hvert eneste år kan høste druer af Auslese kvalitet (83 graders oechsle). I 1999 blev ikke høstet en eneste drue under 85 graders oechsle!   Hos Othegraven ligger den nye tyske vinlov fjernt fra hvad man kunne ønske for tysk vin. Hvis man skulle ændre på loven så ville en forenkling være at foretrække og ikke endnu et par forvirrende begreber som ingen kan huske hvad betyder. Derfor har man siden 2002 fulgt VDP´s regelsæt og indført en form for "Grand Cru" system i Mosel-Saar-Ruwer. I VDP´s regelsæt er Kanzemer Altenberg blev klassificeret som "Erste Lage" eller som en frankofil ville udtrykke det "Grand Cru".   Alle vine fra von Othegraven er gæret på naturgær. Det vil sige, her er ikke tilsat en gærkultur for at frembringe det samme ensrettede produkt år efter år. Det er naturen selv der styrer. Derfor kan vinene af og til have brug for lidt luft før de giver alt hvad de har i sig. En tur på karaffel er faktisk det bedste man kan gøre for dem. Vi kan fra von Othegraven tilbyde følgende vine: Riesling VO, eller Gutswein, der er husets standardvin. Riesling Max, der er en såkaldt "Klassifizierter Lage Wein" eller med andre ord; Premier cru, produceret af de næstbedste druer fra husets bedste marker. Riesling Max indeholder sjældent druer der er under Spätlese niveau og er opkaldt efter den tidligere ejer Maximilian von Othegraven. Der ud over kan vi byde på Kanzemer Altenberg Spätlese og Auslese  
  • Schmitges
    Schmitges Waltraud og Andreas Schmitges overtog i 1990 en traditionel vingård beliggende i Erden. Det skulle snart vise sig, at de to ikke var helt så traditionelle som de fleste ved Mosel. Vingården fik et løft både hvad udseende og kvalitet angår. Både huset de bor i, og måden de udstyrer deres flasker, vidner om, at her foregår noget, som bryder med normen. De to har på de godt 20 år de har været i gang, opbygget en solid kundekreds, som alle hylder deres innovative, kvalitetsbevidste og tidssvarende tankegang. Noget som tysk vin har haft, og stadig har brug for. At de så vælger at sælge deres vine til priser som er tæt på det halve af hvad de store producenter i VDP sælger til, det er jo næsten rørende. Schmitges er medlem af Bernkasteler Ring, som består af 34 af de bedste producenter ved Mosel - med undtagelse af dem, der er medlem af VDP. Regelsættet og kvalitetskravende er næsten de samme.   Spørger man Waltraud og Andreas hvad det vigtigste i en tysk Riesling er, så tøver de ikke med at svare “mineralitet”. Og det får kun gennem de bedst egnede “Steillagen” (Erdener Treppchen og Erdener Prälat), selektiv udvælgelse af druer, samt en lang kold gæring.   Huset ernærer sig ved besiddelser på stejle skråninger på Erdener Treppchen, Erdener Herrenberg, Erdener Prälat og Rachtiger Deutschherrenberg. Og husets ”Gutswein” (Riesling Trocken) produceres fra flade marker omkring Erden. Man kan næsten uden undtagelse vurdere vinens kvalitet på markens hældning. Parceller med 30 graders hældning producerer Kabinet kvalitet, parceller med 50 graders hældning producerer Spätlese kvalitet, og parceller med 60 grader og derover producerer Auslese kvalitet.   De tørre vine får en mere og mere betydningsfuld rolle for tysk vin. Men for at undgå for meget forvirring omkring hvad der er tørt og hvad der er sødt, så anvender flere og flere producenter fantasi-navne til deres tørre vine. Således vil et prädikat på etiketten ofte betyde at vinen er produceret med restsødme. Hos Schmitges produceres den tørre vin ”Grauschiefer” af kabinet druer fra markerne Herrenberg og Treppchen. Husets topvin på den tørre side er Erdener Prälat ”Grosses Gewächs”, som egentlig er en tør Auslese. Sidstnævnte er i øvrigt gæret på naturgær. Vinen er uden diskussion blandt de flotteste Riesling´s i denne verden!   Riesling ”vom Berg” er en såkaldt ”feinherb”. Man bryder sig ikke så meget om betegnelsen halbtrocken ved Mosel, fordi vinene oftest indeholder så meget syre, at sødmen neutraliseres og en halvtør Mosel-vin kan faktisk næsten virke tør. Derfor har man indført begrebet ”feinherb”. ”vom Berg” er en blanding af druer fra forskellige marker, og vinen har altså restsødme. En fantastisk aperitif.
  • Karl Erbes
    KARL ERBES / MOSEL VIN Karl Erbes startede vinproduktion i 1967. Målet var fra starten, at producere kvalitets Riesling – og intet andet. I dag drives vingården af Karl´s søn Stefan. De hører til blandt de bedste producenter ved Mosel. På de fleste af husets marker vokser Riesling stokke på mellem 50 og 80 år. De sørger for naturligt lavt udbytte, og druer af meget høj kvalitet.    Læs mere om Karl Erbes på bloggen vinunderlup.dk
  • Franzen
    FRANZENEt ungt par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber nogle helt særlige vine. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Måske grundet de vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt har været under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. Det har vinhuset Franzen udnyttet. Købt forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont hævdes at være den mest stejle vinmark i Europa og med eksponering mod syd. Skråningen nærmest suger solen til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år.En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger "Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd." 
  • Burggarten
    Ahr er blot 545 hektar stort og strækker sig over over 25 kilometer langs Ahr-floden, der løber ud i Rhinen nord for Koblenz. Området er et af de nordligste vinområder i Tyskland, men grundet de nærliggende Eifel bjerge, der skærmer mod vestenvind, og den særlige geologi langs Ahr, så er området både varmere, mere tørt og mere solrigt end flere af de tyske vinområder. De stejle skifer skråninger langs Ahr suger solen til sig og flytter dermed nærmest breddegraden et godt stykke mod syd. Områdets specialitet er Spätburgunder, som er den tyske betegnelse for Pinot Noir. I alt 342 hektar er beplantet med Spätburgunder, og det er ikke forkert. Ahr Spätburgunder har et kæmpe potentiale. Morten Wamsler fra Flaskehalsen.nu skriver om Burggarten: "Det lille tyske område Ahr er langt fra ligeså alment kendt som Pfalz, Mosel og de andre store tyske vinnavne. Men producenten Burggarten kunne nærmest egenhændigt ændre det, for det er en vinmager med usædvanligt flotte præstationer."Kort over Burggartens top-marker. Vingården ligger lige overfor marken Burggarten. Læs mere om Burggarten her

Nyhedsbrev
Fragt
Facebook
Smileyordning

DETAIL

ENGROS

Vurderet 9.6 / 10 stjerner på baggrund af 69 anmeldelser på Trustpilot