Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Nyhedsbrev

Fragt

J H Andresen

Der er 10 varer.

Andrèsen Port
 
Portvinshuset med det dansk-klingende navn er ganske rigtigt grundlagt af en dansker. Johann Heinrich Andrésen kom nemlig fra øen Föhr, der tilbage i 1826 var dansk. Det er Föhr ikke længere, og Andrésen Port er heller ikke ejet af Andrésen eller efterkommere af ham. Huset blev i 1942 solgt til Albino Pereira dos Santos, der var en prominent person i området og allerede ejede andre portvinshuse. Det er efterkommere af Albino, der i dag driver huset.
 
Andrèsen er et lille kvalitetsbevidst portvinshus. Huset har en stolt tradition for vellagrede portvine og har især specialiseret sig i kategorien "Colheita".
 
Portvin kan inddeles i to hovedgrupper: Ruby (ung vin) og Tawny (lagret vin).

RUBY PORT:
Under kategorien ”Ruby” hører ”Vintage Port”, der blot skal lagre 2 år før den aftappes.
”Late Bottled Vintage/LBV” er egentlig en Vintage, der aldrig rigtig klarede skærende. Vinen har lagret mellem 4 og 6 år.
 
TAWNY PORT:
Under kategorien ”Tawny” hører ”Colheita”, som har lagret mindst 7 år – og som bærer en specifik årgang.
En Tawny med angivelse af alder f.eks. "10 years old Tawny", kan godt indeholde portvin fra flere forskellige årgange – eneste krav til en 10 års Tawny er i virkeligheden – at den smager som en 10 års Tawny!!!
 
Andrésen er et ”Tawny”-hus. Her værdsætter man at lagre vinene til de er drikkemodne. I mange år produceredes slet ikke Vintage Port, da man ikke brød sig om tanken om, at kunden selv skulle lagre vinen, til den blev drikkemoden. I dag er dog både Vintage Port og LBV en del af programmet.
 
Huset Andrésen er især kendt for sine fantastisk velproducerede Colheita´s. Her smelter vinens frugt og sødme sammen med de krydderier som lagringen tilføjer, og alkohol og syre blødgøres, så slutresultatet bliver rent kæleri for næse, tunge og svælg.