Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Veneto

Der er ingen varer

Veneto Vin

Underkategorier

  • Monte del Fra
    Monte del Fra  Monte del Frà er et eksempel på at vine der er produceret med moderne teknologi, alligevel godt kan rumme masser af nostalgi og lokalt særpræg. Hos Monte del Frà opnås denne balance ved først og fremmest at lade naturen gøre arbejdet i vinmarken. Her skal anvendes så lidt kemi som overhovedet muligt, fordi det er vigtigt at bevare jordbundens økologiske balance. Det er her det lokale særpræg skabes. I kælderen arbejder man med nedkøling i yderste potens. Fra druernes ankomst til vingården og til de færdige flasker forlader lageret, opbevares de under en temperatur på maksimalt 13 grader. Nedkølingen af druerne ved ankomst til vingården hæmmer oxydering og trækker samtidig gæringen i langdrag, så der i de røde vine udvindes ekstra megen saft og kraft af drueskindet og i hvidvinsgæringen udvikles fine blomsteragtige nuancer. Moderne hydrauliske presser sørger for, at druerne presses så blidt som muligt, og man undgår for mange bitterstoffer i de færdige vine. Samtidig anvendes i stor udstrækning rustfri ståltanke til gæring og lagring, igen for at bevare mest mulig frugtsmag i de færdige vine. De for regionen så velkendte store træfade anvendes stadig, men de udskiftes jævnligt, og til topvinene anvendes barriques der ligeledes udskiftes løbende. Flaskelageret er indrettet som stort kølerum, idet filosofien er, at vinen på den måde hurtigere finder hvile, og ikke udsættes for mere end ét fysisk chok når den tappes. Vinens omgivelser ændres fra rustfrit stål til glas, men temperaturen ændres ikke.    Læs mere om Custoza og Lugana her
  • Massimago
    MASSIMAGO"Massimago and I are tightly holding our hands, step by step, sooner or later we shall arrive, but please do not hurry us, time in nature is slow and unstoppable." - bedre kan fænomenet Massimago ikke beskrives. Ordene er Camilla Rossi Chauvenet´s, ejer og daglig leder af det, som hun ikke selv kan lide at kalde et firma - men mere en mission.   Det lå overhovedet ikke i kortene, at Camilla Rossi Chauvenet skulle være vinbonde. Hun skulle naturligvis være advokat – ligesom hendes forældre. Skæbnen ville det bare anderledes. Camilla´s forældre drak ikke vin, men hendes møde med vin blev til en livslang passion. En passion som medførte lysten til selv at producere, selv at skabe.   Hun uddannede sig til Agronom på universitetet i Padova i 2003, og har siden suppleret denne uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier. Hendes baggrund for at dyrke og producer vin skulle således være I orden. Hun kastede sig hovedkulds ud i projektet, da hendes mormor fraflyttede ejendommen "Massimago" i bakkerne over Mezzane di Sotto i Valpolicella. Her var vinmarker men ingen produktionslokaler, intet udstyr. Tingene udviklede sig stille og roligt, og i dag kan hun med stolthed se tilbage på tiden der er gået – for hun producerer forbandet god vin.   Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Både i marken, i kælderen og rent markedsføringsmæssigt. Selvom hun er i gang med 8. årgang fra Massimago – så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift der følges år efter år.   Hendes vin ”Profasio” er noget nær det mest perfekte vi nogensinde har smagt fra Valpolicella. Vinen er en Valpolicella Superiore produceret 50% af druer der har tørret i 30 dage, 50% af friske druer. Vinen har med andre ord Amarone noter, men er samtidig let og raffineret. Vinen er produceret på Corvina (65%), Corvinone (20%), Rondinella (15%) og Cabernet Sauvignon (5%) og har efter endt gæring hvilet 12 måneder på fransk eg.   Læs mere om Massimago på VinUnderLup.dk  
  • Ottella
    OTTELLADet er svært at undgå, at blive begejstret for de helt igennem velproducerede og charmerende vine fra Ottella. Vingården er beliggende ved byen Peschiera del Garda ved den sydligste del af Garda-søen. Vin-området hedder Lugana, og er især er kendt for sine forførende og friske hvidvine på Verdicchio, men her kan bestemt også produceres fremragende vin på røde druer. Ottella´s Camposireso på Corvina, Merlot og Cabernet Sauvignon tøver vi ikke med at kalde: "En af de flotteste og mest komplekse Norditalienske rødvine vi nogensinde har smagt." Det er ikke hverken Valpolicella eller Amarone-stil der diskes op med her. Det smager næsten mere af Toscana end Veneto."At selve Garda-området skulle få taget til at lette på mit vinglade hus, havde jeg aldrig ventet. Det skete forleden, da jeg smagte vine fra den for mig ukendte avler Ottella, som tilsyneladende besidder nogle enestående marker i den sydlige del af området og samtidig har en smag og en teknik, der er i særklasse. Et nærmere studie viser dog, at familien eksporterer til hele verden og er meget efterspurgt hos kendere. Jeg kan kun sige, at indtil dette øjeblik er de fløjet under min vinradar. Det sker ikke igen. Selv om de to anbefalede vine fra Ottellla koster lidt over 100 kroner flasken, er de alligevel fantastiske køb. Alle der har gode vine som hobby bør købe nogle flasker." Vinanmelder Anders Grøndahl i Herning Folkeblad, april 2015  Læs mere om Ottella på vores blog  
  • Lena di Mezzo
    Lena di MezzoI 2006 købte Monte del Fra den 17,8 hektar store ejendom "Tenuta Lena di Mezzo" i Fumane, i det bakkede landskab i hjertet af Valpolicella Classico. Før i tiden opkøbte Monte del Fra sine druer til produktion af Valpolicella-vine, men i dag er de så godt som selvforsynende. Det har betydet enormt meget for råvare-kvaliteten og det sidste løft har man givet vinene ved at indlede et samarbejde med ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto. De seneste år har været en lang høst af international anderkendelse. Husets høster stor anderkendelse i det engelske "Decanter Wine Magazine", husets Valpolicella-vine har modtaget højere og højere scorer i amerikanske "Wine Spectator", i det italienske vinblad "Gambero Rosso", og nu er sågar Robert Parkers Wine Advocate begyndt at anmelde husets vine. Det er næsten som en drøm, der er blevet til virkelighed.
  • Ripa della Volta
    Der var engang. Engang hvor producenterne i Valpolicella Classico kunne hævde, at alt hvad der lå udenfor deres område var ligegyldigt. Betingelserne for at producere stor vin i Valpolicella var kun til stede i "Classico" området - det oprindelige Valpolicella. Men uha, de skal stå tidligt op og sadle hesten i Classico-området hvis de skal følge med det der foregår i "det nye" Valpolicella. Et af de seneste bud på hvordan top Valpolicella skal smage finder vi nær byen Romagnano, i dalen nord for Verona. Her ligger vingården Ripa della Volta, som i 2013 blev erhvervet af huset Ottella, der normalt hører til i Lugana.

Nyhedsbrev
Fragt
Facebook
Smileyordning

DETAIL

ENGROS

Vurderet 9.6 / 10 stjerner på baggrund af 70 anmeldelser på Trustpilot