Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Nyhedsbrev

Fragt

Languedoc/Rousillon

Der er 13 varer.

Der kan efterhånden findes rigtig mange små perler i denne Sydfranske region, som for bare 20-25 år siden var berygtet for at være største leverandør til en vinsø som ingen gad drikke. Der er sket et generations-skifte. De unge sætter fokus på kvalitet og ikke kvantitet. Kvantitet var det eneste der kunne holde deres forældre i live. Jo flere druer de leverede til det lokale kooperativ, jo mere tjente de. I dag ved de unge, at fokus på kvalitet, kan øge indtjeningen pr. flaske markant, og man kan faktisk leve af at producere kvalitet med begrænset udbytte. Omvendt, så er der en øvre grænse for, hvad man kan sælge kvalitetsvin fra Languedoc til. Derfor er forholdet mellem pris og kvalitet ofte meget fornuftigt.

Se alle vinene fra følgende leverandører ved at klikke på dem:

Château Maris

Abbotts & Delaunay 

Underkategorier

  • Château Maris
    Château Maris Robert Eden er en modig mand, og en symbolikkens mester. Han ved, at hvis man vil gøre en forskel, så skal man gøre en forskel. En ting er at sige man er økolog, noget andet er, at føre det ud i livet, at gøre det til en livsstil. Derfor har Robert opført et vineri, der lever op til hans egen opfattelse af, hvordan verden burde se ud. Et selvforsynende vineri, der er i total harmoni med naturen omkring det, og som krævede mindst mulig CO2 at opføre, samt mindst mulig CO2 at drive i hverdagen.   Byen ligger omgivet af stenede bakker, hvor bønderne i århundreder, har måttet slæbe sten væk fra det, der i dag fremstår som små parceller med vinstokke, med stengærder omkring og små stenhuse hvor man kan søge skygge. Mellem vinmarkerne vokser lavendel, blomster og buske, og giver det hele et næsten park-lignende snit. Det er ikke videnskabeligt bevist, men Robert Eden er ikke i tvivl om, at man kan smage den omkringliggende vegetation i hans vine. Når man ser omgivelserne, så forstår man. Dette er ”terroir” i ordets mest vægtige forstand og Liviniere burde gøre meget mere ud af at fortælle folk om det unikke ved netop dette scenarie. Se video fra opførelsen af det nye Château Maris: del 1 - del 2   Se video fra det færdigbyggede Château Maris HER   Læs mere om vinen Damn Good Shit på bloggen vinunderlup.dk
  • Abbotts & Delaunay
    Abbotts & Delaunay   Laurent Dealunay købte i 2005 vingården Abbotts i Marseillette i Languedoc. Vingården blev stiftet af australske Nerida Abbott i 1996. Nerida Abbott havde arbejdet med stor flid sammen med sin mand, men de to blev skilt og søgte hver sin vej. Abbotts oprindelse fornægtede sig ikke i vinenes stil. Her var masser af frugt og en god portion ny eg. Det har Laurent Delaunay lavet en smule om på. Vinene er nu mere franske, end de er australske, men i respekt for Abbott´s arbejde, så valgte Laurent, at bevare deres navn, så gården i dag hedder: Abbotts & Delaunay.  Laurent Delaunay har på en måde tæmmet den vildskab som Nerida´s vine besad. Abbotts & Delaunay kan i dag tilbyde vinelskeren unikke smagsoplevelser der forener kompleksitet, balance og friskhed. Laurent og hans kone Catherine, der også er ønolog, forelskede sig i Languedoc for 20 år siden. De stod blandt andet bag succes serien ”Les Jamelles”, en serie varietal vine som har stor-solgt i hele verden og været en øjen-åbner for mange i forhold til hvilke kvaliteter man kan producere i Languedoc området.   Til de bedste vine arbejdes med små parceller, ofte gamle vinstokke og ofte parceller der er højt/køligt beliggende.
  • Domaine de la Métairie d´Alon
    Domaine de la Métairie d´AlonI 2015 opkøbte Laurent Delaunay en 25 hektar stor ejendom i højtliggende Limoux. Hans drøm om, at producere "Bourgogne" i Languedoc skulle have ny næring.Og det må man i den grad sige den har fået. Ejendommen var i forvejen beplantet med Pinot Noir og Chardonnay vinstokke, så han overtog en ejendom, der kun ventede på, at en "Bourgogne-mand" skulle komme forbi. Beliggende i det bjergrige område omkring landsbyen Magrie, mellem Limoux og Roquetaillade, i Languedoc's Haute Vallée de l'Aude, er stedet et af de køligste i Languedoc.Læg til det den næringsfattige jord i bjergene, som giver lavt udbytte og sit helt eget "terroir". Ejendommen er som skabt til produktion af high-end Pinot Noir og Chardonnay vine. Alt er fremstillet af økologisk dyrkede, håndplukkede druer. Læs mere om Domaine de la Metairie d´Alon her