Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Nyhedsbrev

Fragt
Der er ingen varer

Franske vine

 

Laurent Delaunay er oprindeligt fra Bourgogne men købte denne ejendom af ægteparret Abbotts for at føre deres job videre. Abbotts & Delaunay - leverer saftige vine med stor elegance. 

Navnet Leflaive er ubetinget et af de mest respekterede i Bourgogne. Respekten er klart skabt på basis af vinene fra  Domaine Leflaive, men Olivier vil og kan også lave stor vin.
Englænderen Robert Eden er økolog til fingespidserne. Hans vingård "Chateau Maris" er opført i hamp og beliggende i Minervois Grand Cru "La Liviniere".Domaine de la Metairie d´Alon i Limoux er en Bourgogne-mands drøm, om at producere Pinot Noir og Chardonnay, der kan måle sig med Bourgogne men til en langt lavere pris. 
De Grenache og Syrah vine, der produceres langs Rhône floden i det sydøstlige Frankrig vil altid stå som en reference for vin produceret på disse druer verden over!Ingen fest uden bobler! Champagne figurerer stadig som boblevinens hjem, også selvom alternativerne bliver flere og flere.
 
 Endnu et fransk område, som må siges at have historien og renommeet med sig. Cabernet Sauvignon og Merlot dyrkes i hele verden, men kun i Bordeaux ender de med at smage som Bordeaux.Det sydvestlige Frankrig kan andet end producere rødvin. I Gascogne producerer Domaine Uby uimodståelige hvid- og rosé-vine til hverdagspriser.   

Underkategorier

  • Côtes du Rhône
    Côtes du Rhône Området er især kendt for sine fantastiske Syrah vine i nord og sublime Grenache vine i syd. Fra den sydlige del byder vi på Grenache-baserede vine fra Château Malijay. Det ligner næsten japansk på skrift, men det er særdeles fransk og udtales "Malisjæ". Ejer og ønolog er den unge Aude Deltin, som er hamrende dygtig vinmager. Malijay ligger i byen Jonquières nær Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Fra Cairanne, der ligger i den nordlige del af det sydlige Rhône, henter vi vine fra Camille Cayran, saftige vine, med høj andel af Grenache. Domaine du Grand Tinel er et mysterium for os. Totalt overset producent, der leverer Châteauneuf-du-Pape i verdensklasse. Ligeledes i syd, men Syrah-baseret, henter vi vin hos Domaine de Lambisque. Det er Bourgogne-manden Laurent Delaunay, der driver ejendommen, og som her skaber en herlig saftig Rhône-vin, der giver kunden fuld valuta for pengene.      
  • Gascogne
    Gascogne   Gascogne er klart mest kendt for sin verdensberømte Armagnac. Det er gammel lære, at vinbønderne i området valgte at producere spiritus fordi deres druer var for dårlige til vin. Den kliché må skrives om. Der kan produceres fortræffelig vin i området, endda fortræffelig hvidvin på de samme druer, som anvendes til Armagnac: Ugni Blanc og Colombard. Druerne har ellers haft et rygte for at være noget nær kønsløse. Men også andre druer stortrives i området. Det er det varme, men ikke for tørre klima, samt de specielle jordbundsforhold der gør, at vinene herfra oser af lokalt særpræg. Gascogne kan vi varmt anbefale til den nysgerrige. Gascogne er beliggende ca. 150 kilometer syd for Bordeaux og der er næsten samme afstand til Pyrenæerne og den spanske grænse.   Domaine Uby Domaine Uby har været i familien Mortel´s eje siden 1920. Det var et par sweiziske brødre der i sin tid opkøbte ejendommen og dens 12 hektar vinmarker. Det er i dag barnebarnet til den ene af brødrene der driver ejendommen, og han har ændret den overordnede strategi radikalt. Fra at være et cognac-hus, er ejendommen i dag fokuseret på vinproduktion og omfatter 100 hektar. Målet er, at producere let drikkelige, frugt-agtige vine, der giver fuld valuta for pengene. Prøv selv, det er svært at sige ham imod.    
  • Bordeaux
    Bordeaux   Bordeaux-området har uden tvivl nogle klimatiske betingelser og en geologi som kan gøre druerne og dermed vinene herfra unikke. Det er bare ikke altid, at forudsætninger og realiteter følges ad. Det er ikke kun i Bordeaux man kan finde ”vinøse” skuffelser, men specielt fordi priserne er blevet så vildt opskruede i de senere år så lægger man virkelig mærke til skuffelserne herfra.   Heldigvis findes der også folk i Bordeaux, som går mere op i kvalitet end i købmands-skab. Herunder finder du et pænt lille udvalg hvor vi mener du får valuta for pengene.
  • Champagne
    Champagne Champagne som vi kender det i dag, er egentlig et relativt nyt fænomen. Indtil starten af 1800-tallet var vinene fra området stille vine, primært produceret på Pinot Noir. Det største problem for en vinbonde i Champagne på daværende tidspunkt var, at hans vine oftest ikke nåede at gære færdigt inden vinteren satte ind og det blev så koldt, at gæringen stoppede. Hvis vinen så blev tappet, så startede gæringen igen når foråret og mildere vinde satte ind. Vinen blev mousserende og ofte eksploderede flasken. Dette blev naturligvis anset for at være en fejl. Men i starten af 1800-tallet begyndte engelske glasmagere at producere kraftige flasker, der kunne modstå trykket fra den mousserende vin og så var grundlaget for Champagne skabt.   Læs historien om Champagne på bloggen Vin Under Lup
  • Languedoc/Rousillon
    Der kan efterhånden findes rigtig mange små perler i denne Sydfranske region, som for bare 20-25 år siden var berygtet for at være største leverandør til en vinsø som ingen gad drikke. Der er sket et generations-skifte. De unge sætter fokus på kvalitet og ikke kvantitet. Kvantitet var det eneste der kunne holde deres forældre i live. Jo flere druer de leverede til det lokale kooperativ, jo mere tjente de. I dag ved de unge, at fokus på kvalitet, kan øge indtjeningen pr. flaske markant, og man kan faktisk leve af at producere kvalitet med begrænset udbytte. Omvendt, så er der en øvre grænse for, hvad man kan sælge kvalitetsvin fra Languedoc til. Derfor er forholdet mellem pris og kvalitet ofte meget fornuftigt. Se alle vinene fra følgende leverandører ved at klikke på dem:Château MarisAbbotts & Delaunay 
  • Bourgogne