Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Fragt
Der er ingen varer

Australsk Vin

epsilon_winesmassena_vineyards
Epsilon Wines bestående af parret Julie & Aaron Southern besidder marker i det nordvestlige Barossa ved byen Greenock. Her dyrkes primært mørk og saftig Shiraz, der også produceres som hedvin.

Massena Vineyards henter druer forskellige steder i Barossa. Huset producerer ærke-australske vine med saft og kraft, men forstår at forene saften med syre og friskhed.

frankland_estatechambers_rosewood_vineyards
Fra Frankland Estate ved kølige Frankland River kommer noget af Australiens bedste Riesling. Shiraz fra området er køligere og lettere, mere Rhône-agtig end i Barossa. Chambers Rosewood Winery producerer nogle af denne verdens mest spændende hedvine på Muscat og Pinot Gris, som i denne afkrog hedder Muscadelle.

 

Underkategorier

  • Massena Vineyards
    Massena Vineyards   Dan Standish & Jaysen Collins startede Massena Vineyards i begyndelsen af år 2000. Ønsket var fra starten at adskille sig fra mængden af Cabernet Sauvignon og Chardonnay udbydere. Her skulle arbejdes med særegne druesorter, som egnede sig til klimaet og jordbunden i Barossa. Dan & Jaysen har fra første færd haft et helt overordnet mål for øje: "Kvalitet". Denne opnås kun såfremt råmaterialet er i orden og derfor har de to fra starten ønsket kun at opkøbe druer fra vinstokke på minimum 40 år. Det er det tidspunkt hvor udbyttet falder til det, for vinbonden, urentable og hvor druernes kvalitet stiger proportionalt.Dan Standish er født og opvokset i Barossa. Hans forældre var vinbønder og han er derfor nærmest vokset op i en vinmark. Sideløbende med hans uddannelse til kemi ingeniør arbejdede han på Bethany Wines i Barossa. I 1999 fik han arbejde på Taylors Wines i Clare Valley, det var her han mødte Jaysen, og sluttede høsten 1999 med at arbejde for Torbreck Vintners i Barossa. Han skulle blot have været en hjælpende hånd under høsten, men opholdet endte med at han blev ansat som Winemaker. I det australske forår 1999 (amerikansk efterår) tog Dan til USA for at arbejde med vinproduktion under nordlige himmelstrøg og høste yderligere og anderledes erfaringer.   Jaysen Collins stammer også fra Barossa og læste på handelshøjskolen før han gjorde sin entre i vinverdenen som bogholder på St Hallett Wines i Barossa. I 1998 tog han på rundrejse i Amerika og Europa og fik faktisk arbejde på forskellige vingårde, men denne gang i kældrene. Da han kom tilbage til Australien havde han fået smag for denne del af vinens verden og fik job hos Taylors Wines i Clare Valley. I Maj 1999 blev Jaysen ansat som daglig leder af Turkey Flat Vineyards.   Læs mere om Massena Vineyards her  
  • Chambers Rosewood
    Chambers Rosewood Vineyards   “You will find all our wines are very reasonably priced. It is company policy to give excellent value for money to our valued clients rather than indulge in fancy buildings, bottles and bullshit.” Så enkelt kan det siges, og hvis disse ord for alvor skal have vægt, så skal man nok have besøgt Chambers Rosewood Vineyards. Der er unægtelig ikke meget at vise frem på Barkley Road i Rutherglen. Når man har fulgt skiltene til Chambers Rosewood Vineyards tror man faktisk at man er kørt forkert, især når man har stedets internationale succes i mente. Mellem vejen og vingården ligger en lade med rundballer og skjuler de i forvejen beskedne stållader fuldstændig. ”Den lade kunne vi da godt have indrettet til cellar-door sales, men den er bare så god til rundballer!”, siger Bill Chambers, og er i øvrigt totalt ligeglad med hvad folk synes om det.   Men tag ikke fejl, det er intet mindre end underværker der bliver udrettet i stål-laderne bag rundballerne. Den hedvins-opskrift som William Chambers nøje studerede sig frem til efter at han grundlagde Chambers Rosewood Vineyards i 1858 er gået i arv lige siden, og i dag er det 6. generation Stephen Chambers der efterhånden har overtaget den daglige drift. Stephen har sat nogle ting i gang i forsøget på at modernisere en smule, men selv han må jo indrømme at en succesfuld opskrift skal man ikke pille for meget ved. Visse af vinene fra dette varme og tørre hjørne af verden kan simpelthen ikke laves bedre og det er ikke uden grund at Robert Parker har hevet de helt store scorer frem når han via sit pointsystem forsøger at beskrive Muscat og Muscadelle vinenes kvalitet.  Muscat og Muscadelle (Pinot Gris) gennemgår en lagring på ældgamle træfade, nogle af dem mere end 100 år gamle, i de ikke isolerede stål-lader. En stål-lade der ligger hen i den bagende sol, og som oftest udsættes for temperaturer nær de 40 grader bliver varm, rigtig varm, og en bordvin ville være blevet slået ihjel på en eftermiddag, – det sker ikke for hedvinen. Der sker en fordampning og dermed også en koncentration af smagsstoffer, som naturligvis er mest tydelig i de ældre vine, men som også sætter sit præg på især de yngre Muscat vine. Et fad kan sagtens miste op til 10% af sit indhold på et år, og det er ikke fordi kældermesteren går og drikker af det, det er forsvundet som det man kalder "The angels share".   Læs Chambers Rosewood Winery    
  • Epsilon Wines
    Epsilon Wines  Epsilon Wines er blevet til ved hjælp af små tilløb over de senere år, og det er faktisk svært at tale om et egentligt år for firmaets grundlæggelse. Vi skal tilbage til år 2000 for at finde første tilløb. Det var den dag hvor Julie og Aaron Southern havde besluttet sig for at gøre det af med sine 90 år gamle Shiraz-vinstokke, fordi udbyttet var blevet for lavt. De blev standset af en bil med hvinende bremser, hvis chauffør var Jaysen Collins fra nystartede Massena Vineyards. Jaysen ville købe druerne fra de gamle stokke, og den var Julie og Aaron med på, – siden har der udviklet sig et stærkt venskab mellem de to Massena-drenge Jaysen og Dan, og Julie og Aaron. Aaron og hans kone Julie havde dyrket vin siden 1994, men altid solgt deres druer til Fosters, eller Mildara Blass som de hed engang. Det blev der nu lavet om på. Andet tilløb kom i 2004 da Julie og Aaron fik overtalt Dan og Jaysen til at hjælpe dem med at producere deres egen Shiraz. I første omgang mest for sjov, men da vinen fik gode anmeldelser både nationalt og internationalt fik de smag for mere. I 2005 fik de igen Dan og Jaysen´s hjælp til at producere en Shiraz og de gik selv og puslede med en Tempranillo, der gik hen og blev ret fantastisk. 2005 Shiraz blev belønnet med 94 point af Robert Parker og blev revet væk, – Epsilon Wines var en realitet!
  • Frankland Estate
    FRANKLAND ESTATE Frankland Estate blev grundlagt af Barrie Smith og Judi Cullam i 1988, og det var ingen tilfældig beslutning. Der var indikationer af, at deres gård lå på en plet, som var ganske velegnet til vinproduktion. Vingården ligger ved Frankland River i Great Southern distriktet i Western Australia. Det milde klima, giver en anden type vin end man er vant til fra Australien. Rigtig koldt er her jo ikke. Men det er uden sidestykke den køligste og vådeste vindyrknings-region på det australske kontinent.   Der var allerede vinavlere ved Frankland River, og de havde stort held med at dyrke Riesling. Men også Shiraz og Cabernet Sauvignon har vist sig at arte sig i det milde klima. ”The Isolation Ridge” vineyard omkranser vingården og blev grundlagt i 1988, og er tilplantet siden, så den i dag udgør i alt 30 hektar. Vinmarken ligger på en højderyg bestående af malm, overfladejorden er gruset, på en undergrund af ler – her kunne i princippet ikke dyrkes meget andet end vin. Druerne til Rocky Gully-vinene og enkeltmarks-Riesling-vinen "Netley Road" opkøbes af andre vinbønder i Frankland River.   Læs mere om Frankland Estate på vores blog VinUnderLup.dk
  • JC´s Own
    JC´s Own, Barossa ValleyInteressen for at gære ting begyndte i et vaskehus på universitetet. Jaysen Collins eksperimenterede på livet løs, og frembragte bedre og bedre øl, som gjorde, at vaskehuset blev samlingssted for med-studerende. Øllet blev døbt “JC´s Own”. Det var jo egentlig handel Jaysen studerede, men fascinationen af gæringsprocessen, det skabende, og velsmagen forfulgte ham. Det var derfor ikke noget stort skridt for ham at tage, da hans mangeårige ven Dan Standish foreslog at de skulle starte vinproduktion sammen. Dette blev starten på en fremtidig levevej, da Jaysen og Dan Standish startede Massena Vineyards. Siden er Jaysen blevet eneansvarlig for vinene fra Massena. Han har ført stilen i vinene videre, i et forsøg på ikke at skræmme de trofaste kunder væk. Det har dog efterladt Jaysen med lysten til at udfordre sig selv, og at eksperimentere noget mere end han følte Massena-navnet tillod. Derfor startede han sin egen legeplads, som naturligvis skulle opkaldes efter de øl han var så berygtet for i sin studietid: “JC´s Own”.