Fragt
2018 Prälat Grosses Gewächs, Weingut Schmitges, Mosel Se fuld størrelse

2018 Prälat Grosses Gewächs, Weingut Schmitges, Mosel

6 stjerner hos Houlberg.dk
"Vin med uimodståelige inderlighed, virkelig dyb med eksotisk frugt, gule æbler, våde, sødbrændte fade, eg, vanilje, grønne blade samt en luftig, æterisk lethed … igen bare totalt afhængig vanedannende og næsten bevidsthedsudvidende aroma, som gør dig glad. I munden danser vinen en erotisk dans, hvor en fyldig varme trækker bukserne af dig, mens salte mineraler, sure citroner og grønne umodne æbler holder alting sobert oppe … og hvor er der en lang, lang eftersmag med masser af citroner, syre og en lille grape bitterhed"

Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år.

GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser.

Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note.

I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer.

13,0% alkohol
5,9 g/l restsukker
6,4 g/l syre

Flere detaljer

0759108401

DKK 369,00

VareFra (antal)Rabat pr. flaske
2018 Prälat Grosses Gewächs, Weingut Schmitges, Mosel3 -10%

Det skrev de om 2017:

93 point på Vinbladet.dk
Peter Winding skriver: "Krydret, mineralsk duft, æble, fersken, blomster og grøn peberfrugt. Fyldig, ren smag,let cremet, rank fyldt med energi og herlig, rensende syre i den let krydrede, frugtagtige eftersmag."

5,5 point på Houlbergs Vinblog
"Uha - hvor er det luftigt og let, nærmest med en kalket luftighed og flyvende æbler, let olieret med blomster, fennikel, estragon, salte mineraler og en grøn champagnebrus-is. Smagen er blød og helt zen-agtig… nærmest smelter i munden og forkæler mine smagsløg. Det er æblemost og æblekage, kalk og luftig aerospace, meget ren og klar i munden. Jeg er igen både forstenet, forundret og lamslået over letheden i denne vin… det er så fint, så fint og igen vakler jeg mellem 5,5 og 6 af de fede, beskidte tommelfingre, men vil gemme lidt til vinen har fået alder og begynder at sige sit sande petroleumsfjæs."

5 stjerner på Flaskehalsen.nu
Morten Wamsler skriver: "Det er en kæmpevin med en blød og lang eftersmag."

  • Type Tør hvidvin
  • Volume 75 cl
  • Vintage 2018
  • Winery name Weingut Schmitges
  • Country Tyskland
  • Grape Riesling
  • Region Mosel