Fragt
2018 Chardonnay "Le Village", Domaine de la Métairie d´Alon, Pays d´Oc Se fuld størrelse

2018 Chardonnay "Le Village", Domaine de la Métairie d´Alon, Pays d´Oc

Challenge Elu Prix Plaisir Bettane Desseauve Gold Medal + Organic Medal

IWSC Bronze Medal

Decanter Bronze Medal

91 point på Vinbladet.dk
Peter Winding skriver: "Meget elegant duft, kalkholdig, let eksotisk frugt, dyb. Fyldig, cremet smag, meget elegant og lang, cremet eftersmag med fin syre. Meget elegant chardonnay."

Laurent Delaunay har Bourgogne-rødder - og han har bestemt ikke vendt sine rødder ryggen, selvom hans vinproduktion i dag koncentrerer sig om Languedoc. Drømmen om, at producere Bourgogne-vin har han stadig. Og nu er det faktisk lykkedes ham at få drømmen opfyldt, - men i Languedoc.

Med købet af Domaine de la Métairie d´Alon i Limoux, samt marker i højlandet omkring Limoux, så har han nu mulighed for at producere Chardonnay og Pinot Noir med en kølighed og en nerve som var det produceret længere mod nord. 

Denne Chardonnay er for 75% vedkommende gæret på egetræsfad og har dernæst hvilet 8 måneder på gærresterne. De resterende 25% er gæret og lagret i rustfrit stål. 

Strågul farve, der vidner om modenhed og intensitet. Nærmest champagne-agtig rugbrødsnæse, lidt brunet smør og fersken og mango underneden. Cremet smag med nøddeagtigt præg. Sublim sprød syre, der prikker og sitrer med mineralitet - Burgundy style. Måske et par grader varmere i sin stil end en klassisk Bourgogne, men det er høj, høj klasse, til en meget, meget rimelig pris.

Alkohol: 13,5%

0754220100

DKK 189,00

  • Type Tør hvidvin
  • Volume 75 cl
  • Vintage 2018
  • Wine name Chardonnay "Le Village"
  • Winery name Domaine de la Metairie d´Alon
  • Country Frankrig
  • Grape Chardonnay
  • Region Pays d´Oc

Kunder, der købte denne vare, købte også:

5 andre varer i samme kategori: