Château Maris

Château Maris

Robert Eden er en modig mand, og en symbolikkens mester. Han ved, at hvis man vil gøre en forskel, så skal man gøre en forskel. En ting er at sige man er økolog, noget andet er, at føre det ud i livet, at gøre det til en livsstil. Derfor har Robert opført et vineri, der lever op til hans egen opfattelse af, hvordan verden burde se ud. Et selvforsynende vineri, der er i total harmoni med naturen omkring det, og som krævede mindst mulig CO2 at opføre, samt mindst mulig CO2 at drive i hverdagen. 
 
Byen ligger omgivet af stenede bakker, hvor bønderne i århundreder, har måttet slæbe sten væk fra det, der i dag fremstår som små parceller med vinstokke, med stengærder omkring og små stenhuse hvor man kan søge skygge. Mellem vinmarkerne vokser lavendel, blomster og buske, og giver det hele et næsten park-lignende snit. Det er ikke videnskabeligt bevist, men Robert Eden er ikke i tvivl om, at man kan smage den omkringliggende vegetation i hans vine. Når man ser omgivelserne, så forstår man. Dette er ”terroir” i ordets mest vægtige forstand og Liviniere burde gøre meget mere ud af at fortælle folk om det unikke ved netop dette scenarie. 

Se video fra opførelsen af det nye Château Maris: del 1 - del 2
 
Se video fra det færdigbyggede Château Maris HER

Der er 6 varer.

Viser 1-6 af 6 element(er)

Aktive filtre

2019 Maris L´Autan,...

Årgang: 2019
Slot: Chateau Maris
6 Stjerner i Den korte Avis: Sydfranske Languedoc-vinregionen huser en del perler, og blandt dem hører distriktet Minervois til blandt de farverigeste. Druerne i denne krydrede symfoni hedder Syrah og Grenache, og de gror ved foden af Montagne Noir på nogle marker, der plages af den djævelske vind Autan. Blandingsforholdet er 85/15%, og i glasset har man en oplevelse af masser af frugt, ung garvesyre og eftersmag af lakrids, peber og trækul. Den rigtige ledsager til vildt eller en sammenkogt ret. 5 stjerner i Vinavisen: En dejlig økologisk rødvin med en fint krydret duft med blandt andet vanille og violer. Smagen er også krydret , men her er det peber-noter, der er mest fremtrædende - men der er også god frugt i den lange eftersmag. En velkomponeret vin, der vil være fin til krydrede kødretter og kraftigt smagende oste. 4,5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Duftmæssigt er det en lille krydret bandit ... med frisk frugt, der lige skal åbne sig. Det er mest saftige kirsebær, brombær og boysenbær, røg, lejrbål, lavendel og Provence krydderier samt en lille jernagtig, stram note samt svag landlighed. I munden er vinen overraskende smooth ... cremet, blid og blød, mens frugten næsten er helt saftig. Der er jordbær, kirsebær og lidt brombær, en anelse frugtsødme, nogle tanniner, som dog er føjelige og venlige. Det er sgu godt balanceret, produceret og eksekveret, så vinbloggeren bliver sgu helt glad. Det er en pleaser, men fortsat med karakter og balanceret charme. Houlberg ligger sådan nærmest lige mellem 4,5 og 5 gale fingre. Autan er navnet vores forfædre gav djævelens og de vanvittiges vind, der var i stand til at blæse voldsomt over vinmarkerne på Château Maris, inden de stoppede og derefter startede forfra igen! Denne Syrah/Grenache en vellykket og generøs vin.  Vinen er produceret af biodynamisk dyrkede druer. 85% Syrah og 15% Grenache gæret på store åbne trækar og lagret på en kombination af ægformet cement og ældre træfade. Vinen er mørk og tæt i farven. Den dufter af krudt, kul, røg og mørke kirsebær. Saftig og vedholdende smag. Masser af frugt, ungdommelig tannin og en eftersmag med lakrids, peber og trækul. Det er dybt, det er intenst. En flot vin til en sammenkogt ret, vildt eller hvis du skal holde varmen på en kold dag. Alkohol 14 %
Pris 149 kr.

2019 Zulu, Languedoc,...

Årgang: 2019
Slot: Chateau Maris
  Denne vin er produceret uden tilsætning af svovl. Vinen er gæret på natur.gær og har efter endt gæring tilbragt 5 måneder på "æggeskaller", - tanke af beton, som er støbt uden brug af metal. Denne vins eneste forsvar mod alder/iltning er den naturlige garvesyre. Derfor vil vi anbefale, at den bliver drukket indenfor 2-4 år. Vinen er blevet tildelt navnet "Zulu" fordi en Zulu er vild og naturlig - ligesom denne. Vinen er sammensat af et blend af Syrah og Grenache. Den er mørk i glasset som var det flydende lakrids. Dufter af blåbær, solbær, karamel og salmiak pulver. Saftig, tæt og lækker struktur, hvor der er et ganske let tanninbid, men det er svøbt i sødmefuld frugtfylde. Dette er en helt anden vin end Zulu 2016, som var mere letbenet. Her får du den tyngde og fylde, som Maris er mestre i. Alkohol: 13%      
Pris 179 kr.

2020 Les Planels, Minervois...

Årgang: 2020
Slot: Chateau Maris
4,2 Stjerner Vivino 90 point Wine Spectator Gold Decanter Gold Mundus Vini Propperiet´s signatur vin gennem 20 år - Damn Good Shit eller DGS.. har skiftet navn til: LES PLANELS I Frankrig har den altid været solgt under navnet Les Planels, da DGS ikke solgte til det konservative folkefærd:-) Navnet er ikke for sjov. Det er en hyldest til den organiske gødning (Damn good shit), som er brugt i vinmarken, og som dermed har været med til, at skabe denne fantastiske vin. Druerne er høstet fra nogle af husets bedste parceller, med en minimums-alder på 35 år. Druerne er gæret på åbne kar, og dernæst lagret 12 måneder på en kombination af egetræsfade og "ægge-formede" tanke af cement. 2020 var et godt år i Minervois. Det har givet Les Planels en ekstrem dybde og nok mere end man er vant til. Den er nærmest sort i farven. Vinen har solbær, rosmarin, timian og menthol. Delikat urtet, flæsket og røget duft. Enorm intensitet og fylde i smagen. Delikat kølig og rank frugt i munden. Frisk tannin. Her er potentiale til 5-10 år i kælderen og kan du ikke vente, så få dig en stor smagsoplevelse allerede nu. Denne årgang er sammensat af 90% Syrah samt 10% Grenache. Ren forkælelse til påskelam, tunge vinterretter og grill.  Alkohol: 15%
Pris 279 kr.
  • -25%

2016 Dynamic, Minervois Cru...

Årgang: 2016
Slot: Château Maris
Dynamic er primært Syrah fra de bedste vinmarker beliggende i bakkerne (nær Siran) i La Livinière. Det er en fantastisk vin med et meget begrænset udbytte, den lagres  på egetræ i 16 måneder. Dynamic kombinerer kraft og finesse. ”Det er en elegant, subtil vin, som altid indeholder 10 til 15% ikke fadlagret Grenache, hvilket garantere langsommere modning og derfor bedre modstand over tid”. Robert Eden. I smagen finder man en imponerende næse af røget sort frugt, smeltet lakrids, solbær og tørret kød. Farven er lilla med en rig, cremet og bemærkelsesværdigt forfriskende mundfølelse. En lang balsamico-finish understreger dens storslåede balance. Gem den 7-10 år. Alkohol 15%.      
Normalpris 569 kr. -25% Pris 427 kr.
2015 Les Amandiers, Minervois la Livinière, Château Maris

2016 Les Amandiers,...

Årgang: 2016
Slot: Chateau Maris
93 Point The Wine Advocate Robert Parker 93 Point Wine & Spirits 92 Point Wine Spectator Kun de ældste Syrah vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux og Allier - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 18 måneder og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og prirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 14,5%.      
Pris 499 kr.

2017 Les Amandiers,...

Årgang: 2017
Slot: Chateau Maris
92/95 Point Wine Advocate 94/96 Point Jeb Dunnuck 98 Point Bear on Wine 98 Point Falstaff Kun de ældste Syrah og Grenache vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 16 måneder i nye fade fra Radoux og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og pirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 15%.      
Pris 569 kr.