Fragt
2018 Spätburgunder Classic, Weingut Burggarten, Ahr, Tyskland Se fuld størrelse

2018 Spätburgunder Classic, Weingut Burggarten, Ahr, Tyskland

5 stjerner Houlbergs Vinblog:

Yahoo … dejlig røget Ahr næse, måske lige en anelse mørkere i frugten end de to foregående år. Der er nelliker, svagt lidt animalsk stald, men på en kølig måde, virkelig dyb frugtnote, kirsebær, ribs, jordbær, brombær, ristede mandler, lidt brændte noter og blæk. Duftmæssigt læner den sig meget op ad 2016’eren.

I munden er det en meget kærlig, dyb og virkelig lækker smag, rank og saftig med lidt sødme, svag lidt peber og tydelige tanniner. Som med 2017’eren bliver vinen blødere, sødere og mere udtryksfuld med lidt luft og varme i glasset, hvor der også kommer lidt vanilje frem. Det er smukt balanceret og fuck det smager godt. Sindsygt højt niveau for en Gutswein. Houlberg fluks hoster fluks op med flotte 5 glade fingre med pil op.

6 stjerner Den korte Avis:
Spätburgunder er det tyske navn på Pinot Noir druen, som jo stammer fra Burgund eller Bourgogne, som det hedder på fransk. Mange mener, at tyskerne burde holde sig til at producere hvidvin, men det gør de kun af uvidenhed, for meget ofte finder man langs Rhinen og de tilløbende floder som f. eks. Ahr vinbønder, som laver rødvin, der får smagsløgene til at smelte af glæde. Det gælder også disse røde dråber, der meget vel kan siges at være ugens bedste køb

Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade.

Årgangen er lysere og lettere end 2017, men mere harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ.

Alkohol: 13%

Flere detaljer

0758901300

DKK 179,00

VareFra (antal)Rabat pr. flaske
2018 Spätburgunder Classic, Weingut Burggarten, Ahr, Tyskland6 -20%

Det skrev de om 2017:

6 stjerner på Gastromand - "BEDST I TEST" + "BEDST TIL PRISEN"
"Super juicy mund med diskret sødme. Lys, læskende, behagesyg og spindelvævssart. Flot og elegant vin, ikke mindst til prisen."

6 stjerner i Jyllands-Posten
Anders Halskov skriver: "Meget smuk og burgundisk næse med masser af jordbær og hindbær. Ren og frisk mund, blid mundvandsfremkaldende syre og juicy, læskende finish. Jeg er kæmpe fan og må slynge seks stjerner ud."

6 stjerner på Flaskehalsen.nu
Morten Wamsler skriver: "Men altså… Hvordan kan det lade sig gøre, at Burggarten gør det år efter år – flaske efter flaske? Igen præsterer denne tyske producent fra Ahr-området at lave en helt igennem formidabel Spätburgunder. Den har alt det, der skal til – det er en flot vin på den lette, lyse og saftige måde, hvor der er en uendelighed af frugter og fine små nuancer med både peber, bær og lange strøg af bløde hilsner. Den er ligeså lækker, som den plejer – duften er fornem, og vinen er ganske enkelt helt forrygende, blød og charmerende."

5 stjerner på Vinavisen
"Elegant og lækker rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den har den typiske, lette, fint krydrede Pinot-smag, tilpas syre og en lille sødme. Skænk den fx til en let frokost."

  • Type Rødvin
  • Volume 75 cl
  • Vintage 2018
  • Winery name Weingut Burggarten
  • Country Tyskland
  • Grape Spätburgunder
  • Region Ahr
14 andre varer i samme kategori: