Pinhal da Torre
 
Ribatejo er et relativt upåagtet område beliggende lige nordøst for Lissabon, i det man også kan kalde det sydvestlige Portugal. Området er koncentreret omkring floden Tejo, der tager sit udløb i Atlanterhavet ved Lissabon, men inden da har bevæget sig tværs gennem Portugal, og udspringer så langt væk som i Spanien øst for Madrid.
 
På Portugal-siden har Tejo-dalen altid været kendt for sin enorme produktion af frugt. Den mineralrige jord og det varme klima omkring floden har gjort det muligt at høste modne frugter i rigelige mængder år efter år. En anden beskæftigelse der præger flodens bredder er hesteopdræt. Vinproduktionen har altid været mindre væsentlig og blot to kooperativer kunne tage sig af den vindyrkning der fandt sted. I de senere år er der dog sket noget nær en revolution. Flere små vinbønder er poppet op, og det er vel at mærke vinbønder der har noget så mærkværdigt som små udbytter og kvalitet for øje. Ingen troede det muligt, men i dag har Ribatejo taget kampen op med Douro om at producere Portugal´s bedste vin.
 
Pinhal da Torre´s kælderPinhal da Torre er en af de producenter der mener det i ramme alvor når de siger, at de vil være de bedste. Pinhal da Torre ligger cirka 80 kilomter fra lissabon og er synonymt med gårdene Quinta do Alqueve på 36 hektar og Quinta São João på 22 hektar, der for 20 år siden primært dyrkede frugt. På daværende tidspunkt tog familien Cunha en stor beslutning og droppede stort set sin frugt-produktion til fordel for vin. De var meget bevidste om at de skulle værne om de dyder og traditioner som portugisiske vinbønder har opbygget gennem generationer. Derfor plantede de primært klassiske portugisiske sorter, såsom; Fernao Pires og Arinto (hvidvinsdruer), og rødvinsdruerne Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca, Trincadeira og Castelão. Druesorter som ikke findes mange andre steder i verden. Og en ting er, at man værner om sine rødder, noget andet er at forstå at udnytte sine rødders potentiale. Det har familien Cunhal så sandelig formået. Her er virkelig mulighed for at smage noget unikt og anerledes.
 
Quinta São João er produktionssted, og er en bemærkelsesværdig arkitektonisk perle. Huset er bygget i 1947 og ligner noget hvor Zorro kunne rende rundt og bekæmpe banditter, der er værre end ham selv. Her er lave betonkar til presning af druer, og nej, man har ikke en maskine gemt et sted til at klare jobbet, her er det stadig menneskets bare fødder der anvendes når denne del af produktionen foretages. Her er støbte gæringstanke, der minder mest om forvoksede amphoraer og en overvældende loftkonstruktion, der sikrer skygge og ventilation. Tingene er gennemtænkt, men uden så meget som en snert af moderne teknologi.
 
I marken gør man meget for at undgå overproduktion. Der høstes grønt af to omgange. Første gang når druerne begynder at vokse, anden gang lige før de begynder at tage farve. Druerne håndplukkes og sorteres ved ankomst til vingården. Alt arbejde i mark og kælder foretages med et mål for øje; – at skabe Portugals bedste vin. Sidste nye tiltag er at få optimeret produktionsprocessen endnu mere, og skabe vine med endnu større harmoni. Dette job har man ansat australieren Dan Standish til at udføre. Første årgang der udføres med hans råd og vejledning bliver 2008.
 
 
Produkt Pris Tilbud Spar
Tradicional, Pinhal da Torre, Portugal DKK 99,00 »»
Fernão Pires, Pinhal da Torre, Portugal DKK 99,00 »»
Colheita Tardia, Pinhal da Torre 37,5 cl DKK 220,00 »»
Quinta São João, Pinhal da Torre DKK 249,00 DKK 120,00 SPAR 52% »»
6 flasker Vinha do Alqueve, Pinhal da Torre DKK 534,00 DKK 360,00 SPAR 33% »»
6 flasker Tradicional DKK 594,00 DKK 420,00 SPAR 29% »»
6 flasker Fernão Pires DKK 594,00 DKK 420,00 SPAR 29% »»
Propperiet A/S - Lunavej 1B, 8700 Horsens - Telefon: 7560 1051 - E-mail: vin@propperiet.dk