Historikerne har fundet tegn på vinproduktion i egnene omkring Sortehavet og Kaukasus-bjergene, som stammer så langt tilbage som 8.000 år før Kristi. I europæisk henseende er vinproduktion af noget nyere dato.  Fra Østen synes vinen at have vandret, ved menneskelig hjælp, ned gennem Tyrkiet, Syrien, Libanon og Jordan, for så at gøre et mindre ophold i Egypten, inden den er blevet opdaget af europæerne. Man mener, at vinproduktionen først for alvor gjorde sit indtog i Europa ca. 3.000 år før Kristi, bragt til Grækenland af Fønikerne. I første omgang har vindyrkningen koncentreret sig om øerne Kreta og Peloponnes, hvor der er gjort velbevarede fund af vinkældre og amphoraer (krukker til opbevaring af vin).

Det er en helt ny verden der er ved at åbne sig for Ampelografer (professorer i vinplanten vitis vinifera), og vindrikkere verden over. For mange af de druesorter der vokser i græsk jord, nedstammer sandsynligvis fra de stokke som fønikkerne bragte med fra Egypten for flere tusinde år siden, og er samtidig forfædre til de sorter vi kender så godt fra de øvrige europæiske vinlande.

Vi var selv på herrens mark da vi stødte på de to fantastiske hvidvine: ”ΔAφNI” (Dafni) og ”ΠλYτO” (Plyto). Intet kunne vi finde nedskrevet om de to druer. Det gjorde mødet med dem til en seance uden de helt store forventninger. Men jeg skal da lige love for, at denne ubevidste nedtoning af forventninger var ubegrundet. Sikke en fest det var, at møde velproducerede vine, med helt unikke smagsretninger. Ikke som noget vi har mødt før i denne verden. Jo, Dafni har åbenlyst lidt slægtsskab med druen ”Favorita” fra Piemonte, men den findes der også så lidt af, at Dafni er mere end velkommen til at supplere denne verdens beholdning af diskret parfumeret, lime/citrus-agtig, knasende sprød og stringent mineralske vin. Dafni fra Michalakis på Kreta er i øvrigt også blevet opdaget af det engelske vinmagasin ”Decanter”, der har tildelt vinen en bronze-medalje.