Michalakis Estate
 
Der findes vel næppe noget europæisk vinland, som kan gøre mere krav på historiens vingesus, end Grækenland.
 

Historikerne har fundet tegn på vinproduktion i egnene omkring Sortehavet og Kaukasus-bjergene, som stammer så langt tilbage som 8.000 år før Kristi. I europæisk henseende er vinproduktion af noget nyere dato.  Fra Østen synes vinen at have vandret, ved menneskelig hjælp, ned gennem Tyrkiet, Syrien, Libanon og Jordan, for så at gøre et mindre ophold i Egypten, inden den er blevet opdaget af europæerne. Man mener, at vinproduktionen først for alvor gjorde sit indtog i Europa ca. 3.000 år før Kristi, bragt til Grækenland af Fønikerne. I første omgang har vindyrkningen koncentreret sig om øerne Kreta og Peloponnes, hvor der er gjort velbevarede fund af vinkældre og amphoraer (krukker til opbevaring af vin).

Netop derfor er Grækenland så interessant, og netop derfor er det så underligt, at ingen gør mere ved græsk vin end tilfældet er. Glemslen kan naturligvis hænge sammen med den kvalitet man igennem mange år har budt på fra landet. Men også i Grækenland har man nu lært nye teknikker og fået moderne udstyr, som gør, at de druesorter, som har været dyrket i landet i årtusinder, nu pludselig vågner op til dåd.
 
Michalakis Estate, Kreta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det er en helt ny verden der er ved at åbne sig for Ampelografer (professorer i vinplanten vitis vinifera), og vindrikkere verden over. For mange af de druesorter der vokser i græsk jord, nedstammer sandsynligvis fra de stokke som fønikkerne bragte med fra Egypten for flere tusinde år siden, og er samtidig forfædre til de sorter vi kender så godt fra de øvrige europæiske vinlande.
 
Kreta er en af sydligst beliggende græske øer og er varm. Men den nordlige side af øen er begunstiget af kølige vinde fra nord, og derfor er det faktisk muligt, at producere vine med en god syre og flot struktur på øen. Vinplanterne blomstrer tidligt og druerne modnes hurtigt. Således høster man ofte allerede i August. Michalakis Estate er beliggende i den nordlige del af området Heraklion, den midt-østlige del af øen. Hvidvine dominerer sortimentet, og efter vores mening, er det helt logisk, for husets hvidvine er fra druesorter, som ikke kan udtales, og som har noget så uforskammet som smagsmæssigt særpræg. Man kan vel sige at vinene er en tiltrængt udfordring i en verden hvor alt efterhånden skal strømlines og tilrettes så det ikke skiller sig for meget ud.
 

Vi var selv på herrens mark da vi stødte på de to fantastiske hvidvine: ”ΔAφNI” (Dafni) og ”ΠλYτO” (Plyto). Intet kunne vi finde nedskrevet om de to druer. Det gjorde mødet med dem til en seance uden de helt store forventninger. Men jeg skal da lige love for, at denne ubevidste nedtoning af forventninger var ubegrundet. Sikke en fest det var, at møde velproducerede vine, med helt unikke smagsretninger. Ikke som noget vi har mødt før i denne verden. Jo, Dafni har åbenlyst lidt slægtsskab med druen ”Favorita” fra Piemonte, men den findes der også så lidt af, at Dafni er mere end velkommen til at supplere denne verdens beholdning af diskret parfumeret, lime/citrus-agtig, knasende sprød og stringent mineralske vin. Dafni fra Michalakis på Kreta er i øvrigt også blevet opdaget af det engelske vinmagasin ”Decanter”, der har tildelt vinen en bronze-medalje.

 
Plyto er en helt anden type vin. Mere lig noget man kender i forvejen, og så alligevel ikke. Vinen er domineret af eksotisk frugt i næsen, men smagen går igen over i det stringente, citrus/lime-agtige bid, og fin mineralitet i eftersmagen. Vinen er blevet tildelt en sølvmedalje i ”Decanter”.
 
Det er frem for alt vine du bør prøve hvis du er nysgerrig. Og hvis du vil opleve historiens vingesus.
 
 
Produkt Pris Tilbud Spar
Dafni, Michalakis Estate, Kreta DKK 99,00 Køb 6 stk, spar 10% »»
Plyto, Michalakis Estate, Kreta DKK 99,00 Køb 6 stk, spar 10% »»
2009 Kir, Moschato, Spinas, Kreta, Mikalakis Estate DKK 149,00 DKK 120,00 SPAR 19% »»
Prøvekasse Michalakis Estate, Kreta DKK 594,00 DKK 480,00 SPAR 19% »»
Propperiet A/S - Østervang 3, 8740 Brædstrup - Telefon: 7560 1051 - E-mail: vin@propperiet.dk