Olivier Leflaive
For de fleste hænger navnet "Leflaive" uløseligt sammen med Puligny-Montrachet og med nogle af denne verdens fineste og mest sjældne hvidvine. Det var familieejendommen Domaine Leflaive der gjorde navnet berømt, men en af sønnerne på domainet fik en dag lyst til at stå på egne ben.
På Domaine Leflaive produceres udelukkende vine fra egne 25 hektar, og det var sådan set grunden til at Olivier Leflaive i 1984 valgte at starte sit eget negociantfirma - der var simpelthen ikke vin nok på Domaine Leflaive til at tilfredsstille denne verdens efterspørgsel. Olivier kan dog ikke lide navnet negociant, han tegner kontrakter med vinbønder og følger deres arbejde i marken hele året. Alt hvad han køber er druer som han kender oprindelsen og opvæksten af, han kunne aldrig drømme om at købe færdig vin som han ikke har mulighed for at sætte sin helt egen signatur på. Som han selv udtrykker det - "Jeg er vinmager, ikke negociant!"
I dag kan Olivier så kalde en del af sine vine for Domaine vine. Han har siden firmaets start opkøbt 10 ha vinmarker på blandt andet: Meursault 1er cru "Les Poruzots", Chassagne-Montrachet 1er cru "Les Chaumées", Chassagne-Montrachet 1er cru "Les Vergers", samt besiddelser i kommunen Chassagne-Montrachet hvor der dyrkes både Chardonnay og Pinot Noir. Olivier vil dog ikke høre tale om at der bliver gjort forskel på egne og købte druer, for som han siger - "Det ville være mangel på respekt for det vi lever af, samtidig har vi i høj grad også forpligtigelser overfor navnet Leflaive."
Firmaet Olivier Leflaive er opbygget af 4 platforme - hvid Côte de Beaune, rød Côte de Beaune, Chablis og hvid Côte Chalonaise. I Chablis har Olivier Leflaive eget produktionsanlæg og behøver ikke hente druerne, eller druemosten helt til Côte de Beaune. Olivier Leflaive´s rødvine fra Côte de Beaune har aldrig tiltrukket folks opmærksomhed, men det animerer ham kun til at forbedre vinene så folk til sidst ikke kan komme uden om dem. Derfor er man i disse år ved at bygge en separat hal til rødvinsproduktion i Puligny-Montrachet.I 1991 blev Franck Grux ansat som direktør og winemaker for Olivier Leflaive. Franck havde en fortid som winemaker på Domaine Roulot i Meursault og kendte derfor til området og den bemærkelsesværdige geologi der gør at marker der kun er adskilt af en grusvej kan producere vidt forskellige vine. Franck Grux producerer da også hver enkelt vin med stor respekt for dennes individualitet. Hans hvidvine er en fantastisk kombination mellem rankhed og fedme. Rødvinene er i samme stil, meget stilrene Pinot Noir vine.
Pinot Noir druerne gennemgår altid en koldmacerering i op til 7 dage, afhængig af årgang og oprindelse, inden
en gæring startes. Macereringen trækker farve og tanniner ud af drueskallerne og selve gæringen ønskes af samme grund ikke at vare så længe. Gæringen foregår derfor ved en forholdsvis høj temperatur ca. 32 grader, og varer 10-18 dage.
en gæring startes. Macereringen trækker farve og tanniner ud af drueskallerne og selve gæringen ønskes af samme grund ikke at vare så længe. Gæringen foregår derfor ved en forholdsvis høj temperatur ca. 32 grader, og varer 10-18 dage. Til hvidvinene anvender Franck Grux en vinifikationsmetode der adskiller sig lidt fra strømmen. De fleste vinmagere ønsker en fuldstændig klar most før de starter gæringen. Dette gør de af frygt for at få for mange proteiner i den endelige vin, da disse kan flokkes og gøre vinen uklar. Til den klare most kan så tilsættes enzymer for at påvirke gæringen i en bestemt retning. Franck klarer også mosten men lader en smule af bundfaldet i den klare most gå med til gæring. Teorien er at de proteiner der går med i gæringskarret nedbrydes til enzymer, der er med til at fremme produktionen af aromastoffer under gæringen, samt medvirke til at stabilisere den færdige vin. Derfor tilsættes også mindre svovl hos Olivier Leflaive end hos mange kollegaer.
Franck Grux er meget glad for egetræ. Alle vine, på nær den ordinære Bourgogne, gæres på træfade hvoraf ca. 25% er nye, dog afhængig af oprindelse og årgang. Efter gæring ligger vinene på deres lie i 12-15 måneder og der foretages regelmæssig bâtonnage.
Vil man foretage sig et nærstudie af vinene fra Olivier Leflaive kan man passende ligge vejen forbi La table d´Olivier, som er husets egen restaurant. Her kan man, hvis man da ellers kan få plads, for et yderst rimeligt beløb smage sig igennem en hel serie af noget af det mest rene og mineralske hvide Bourgogne der findes. Til smagningen serveres uhøjtidelige retter a la burgundisk landkøkken.
Fra maj 2007 har Olivier Leflaive også drevet hotelvirksomhed på torvet i Puligny-Montrachet. Her har han indrettet 12 luksus-suiter, hvor den afslappede og burgundiske stil fra restauranten går igen. Kontakt os gerne såfremt du ønsker yderligere information om ophold. Vi reserverer gerne både værelser og plads i restauranten, – og pladsreservation er en rigtig god idé. Reservation kan også foretages direkte på Leflaive´s egen hjemmeside.
| Produkt | Pris | Tilbud | Spar | |
| 2009 Bourgogne Chardonnay "Les Setilles", Leflaive | DKK 175,00 | Køb 6 stk, spar 15% | »» | |
| 2008 Chablis "Deux Rives", Olivier Leflaive | DKK 180,00 | Køb 6 stk, spar 15% | »» | |
| 2008 Rully 1er cru "Vauvry", Leflaive | DKK 225,00 | Køb 6 stk, spar 15% | »» | |
| 2009 Santenay Rouge, Olivier Leflaive | DKK 245,00 | Køb 6 stk, spar 15% | »» | |
| 2007 Chablis 1er cru "Fourchaume" | DKK 295,00 | »» | ||
| 2007 Meursault "Les Tillets", Olivier Leflaive | DKK 399,00 | »» | ||
| Olivier Leflaive, Bourgogne - Prøvekasse | DKK 610,00 | DKK 550,00 | SPAR 10% | »» |
| 2007 Puligny Montrachet 1er cru "Champ Gain", Leflaive | DKK 630,00 | »» | ||
| 2008 Puligny Montrachet 1er cru "Garennes", Leflaive | DKK 650,00 | »» | ||
| 2006 Bâtard-Montrachet Grand Cru, Leflaive | DKK 1.600,00 | »» |



