Epsilon Wines
Der sker meget i Barossa Valley i South Australia i disse år. Udviklingen er vendt, således at de store firmaer, der for få år siden opkøbte alt og blev større og større, nu får mere og mere svært ved at bevare et personligt forhold til vinbønderne. Flere og flere små producenter får mod på at starte op, naturligvis også fordi det generelt går godt for australsk vindyrkning i disse år. Det vil nok altid være sådan, at nogle af nystarterne tror man mere på end andre. Et af de huse som vi er meget sikre på har en fremtid er Epsilon Wines i Greenock.
![]() |
|
92 point af James Halliday
Vurderet i top 3 i kategorierne:
"Bedste køb" og "Bedste Vin"
af Propperiets kunder |
Aaron og hans kone Julie havde dyrket vin siden 1994, men altid solgt deres druer til Fosters, eller Mildara Blass som de hed engang. Det blev der nu lavet om på.
Andet tilløb kom i 2004 da Julie og Aaron fik overtalt Dan og Jaysen til at hjælpe dem med at producere deres egen Shiraz. I første omgang mest for sjov, men da vinen fik gode anmeldelser både nationalt og internationalt fik de smag for mere. I 2005 fik de igen Dan og Jaysen´s hjælp til at producere en Shiraz og de gik selv og puslede med en Tempranillo, der gik hen og blev ret fantastisk. 2005 Shiraz blev belønnet med 94 point af Robert Parker og blev revet væk, – Epsilon Wines var en realitet!
Grunden til vores tro på projektet er, at Aaron og Julie ikke har skullet ud og investere i ejendom og jord for at komme i gang. De leverer stadig druer til Fosters da de er under kontrakt med dem, og de kan stort set selv vælge om de vil forlænge disse kontrakter, da de er kendt for at levere et sundt produkt, – og det betvivler man ikke et sekund når man kigger ud over deres marker, de strutter af sundhed og velvære. Med andre ord så skulle det økonomiske fundament være skabt for en succes.
De har foretaget investeringer undervejs, men hele tiden med et mål for øje, at investeringerne kunne hvile i sig selv, eller tjene sig hjem inden for en kort periode. I 2007 købte de således et stykke jord på Hempel Road nordvest for Nuriootpa og i 2008 afslutter de byggeriet af deres nye produktions-faciliteter.
Marken på Hempel Road er blevet beplantet med 9 ha. Shiraz, 0,5 ha Montepulciano og 0,5 ha. Graciano. Marken vil være i produktion i løbet af 5 år og det er intentionen at producere mono-varietal vine på de to sidste druer, der venter med andre ord et par spændende vine forude.
I dag besidder Julie og Aaron 25 ha på Moppa Springs Road i Greenock i den nord-vestlige del af Barossa Valley. Her dyrker de primært Shiraz, samt 0,5 ha. Tempranillo og 0,5 ha. Mataro. Herfra får vi i øjeblikket vinene: Shiraz, Tempranillo/Graciano og en fantastisk rosé, der ligeledes er produceret på Tempranillo og Graciano. Sidstnævnte er svær at få fat på, idet størstedelen af produktionen sælges lokalt. Vi har været heldige og fået en lille andel i årgang 2009.
Hvad der også venter er Epsilon ”High Voltage”, en portvin på Shiraz. Vinen er produceret på Shiraz-druer, der fik lov til at sidde på stokkene til de nåede 22 baume (baume svarer til den potentielle alkohol-procent). Vinen blev produceret i 2005 og ligger nu på fad og venter på det rigtige tidspunkt for aftapning. Den skal have LBV karakter inden den får lov at blive tappet.
| Produkt | Pris | Tilbud | Spar | |
| Epsilon Rosé, Tempranillo/Graciano, Australien | DKK 99,00 | »» | ||
| Epsilon Shiraz, Australien | DKK 150,00 | »» | ||
| Epsilon Tempranillo/Graciano, Australien | DKK 150,00 | »» | ||
| Epsilon Wines, Australien - Prøvekasse | DKK 399,00 | DKK 350,00 | SPAR 12% | »» |
| 6 flasker Epsilon Shiraz, Australien | DKK 900,00 | DKK 720,00 | SPAR 20% | »» |
| 6 flasker Epsilon Tempranillo/Graciano, Australien | DKK 900,00 | DKK 720,00 | SPAR 20% | »» |




