Økologisk og biodynamisk vindyrkning

Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion, som indenfor alle andre landbrug, og problematikken indenfor vinbrug er nøjagtig den samme som for alle andre. Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer, og måske netop derfor ryster disse på hovedet af økologien. Samtidig er kontrollen med økologi­en utroligt vanskelig at håndtere og man har nærmest kun bondens eget ord for at hans produkt ikke er fyldt med kunstgødning og pesticider.

Definitionen på økologisk vin er om muligt langt mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer: dyrkningen og produktionen. Den økologiske produktion har man store problemer med at definere, idet der under denne proces anvendes en del stoffer som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær der forårsager problemerne med at lade vin fremstå som økologisk. I dag vinder brugen af enzymer frem, idet disse kan fremme bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.

Derfor ophører den nuværende definitionen af økologisk vin på det tidspunkt hvor druerne høstes og køres til gæringskarret. Fra det tidspunkt er det kun vinbondens samvittighed der kan afgøre om produktet bliver økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine er derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”

På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst.

Flere og flere vinbønder har fået øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden gennem kunstgødning, og manipulation med planterne idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund, rig på mikroorganismer der selv nedbryder den biologiske gødning den tilføres, og derved påvirker planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af køer, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.

Det har vist sig at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt, men prisen er en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige at, ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien eller Chile, der også dyrkes konventionelt.                   

Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetin­gelser og bliver dermed mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger der er nødvendige i konventionelt landbrug. Den økologiske vinbonde har større udgifter til nyt plantemateriale, idet han er nødt til at fjerne planter der er ramt af smitsomme sygdomme, som han ikke kan sprøjte væk. Samtidig høster den økologiske vinbonde med lavere udbytte, da planterne kun sætter sit naturlige antal klaser, og ikke manipuleres til at yde mere. Dette er også en af grundene til at en økologisk vin ofte er dyrere end en konventionel.

Biodynamisk dyrkning

En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamik­kens fader er den tyske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans teknikker af producenter som: Château Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace. De er ikke i tvivl om at Steiner har ret, de er nok mere i tvivl om hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.

Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil men helt overordnet så var det Rudolf Steiners teori at, menneske, jordbund og univers er tættere forbundet end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt hvad der bevæger sig på og i jordbunden, mennesker, dyr og planter er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt hvad vinbonden foretager sig på vinmarken påvirker således planten, og da den, og han, samtidig er påvirket af universet og den planetare cyklus, så er alt arbejde i vinmarken styret af planeternes indbyrdes placering.

Det siger næsten sig selv at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler, såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter der fermenteres i kohorn der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderok­keurt, og sådan kunne man blive ved. Vinbonden bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder.