Økologisk og biodynamisk vindyrkning

Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion som indenfor alle andre landbrug, og problematikken indenfor vinbrug er nøjagtig den samme som for alle andre. De producenter der lægger om til økologisk drift, bliver hånet og hængt ud som fanatikere fordi, som de konservativt indstillede siger: “De sprøjtemidlermidler man anvender er i forvejen meget miljøvenlige og forøvrigt uundværlige.” Emnet er meget følsomt, og så længe flertallet af vinbønder lever af konventionelt vinbrug, så vil økologerne nok have dette stempel påduttet.

Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer, og måske netop derfor ryster disse på hovedet af økologien. Samtidig er kontrollen med økologien utroligt vanskelig at håndtere, og man har nærmest kun bondens eget ord for, at hans produkt ikke er fyldt med kunstgødning og pesticider.

Definitionen på økologisk vin er om muligt langt mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer: dyrkningen og produktionen. Den økologiske produktion har man store problemer med at definere, idet der under denne proces anvendes en del stoffer, som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær, der forårsager problemerne med at lade vin fremstå som økologisk. I dag vinder brugen af enzymer frem, idet disse kan fremme bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er, når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.

Derfor ophører den nuværende definitionen af økologisk vin på det tidspunkt, hvor druerne høstes og køres til gæringskarret. Fra det tidspunkt er det kun vinbondens samvittighed, der kan afgøre om produktet bliver økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine er derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”
På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst.

Flere og flere vinbønder får øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale, at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden gennem kunstgødning og manipulation med planterne, idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund rig på mikroorganismer, der selv nedbryder den biologiske gødning, den tilføres, og derved påvirker planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af køer, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.

Det har vist sig, at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt, men prisen er en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige, at ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien eller Chile, der også dyrkes konventionelt.

Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetingelser og bliver dermed mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger, der er nødvendige i konventionelt landbrug. Den økologiske vinbonde har større udgifter til nyt plantemateriale, idet han er nødt til at fjerne planter, der er ramt af smitsomme sygdomme, som han ikke kan sprøjte væk. Samtidig høster den økologiske vinbonde med lavere udbytte, da planterne kun sætter sit naturlige antal klaser og ikke manipuleres til at yde mere. Dette er også en af grundene til, at en økologisk vin ofte er dyrere end en konventionel.

Når man ser på den stigende efterspørgsel efter økologisk vin og så samtidig ser på, hvilke kvaliteter man tilbydes og til hvilke priser, så kan man fristes til at tro, at økologien er en modedille, og at ikke alle økologiske producenter er lige fanatiske omkring idéen med økologi, men blot er blevet fristet til at tjene hurtige penge. Men hvor økologisk landbrug i grove træk er konventionelt landbrug uden brug af pesticider, så biodynamisk vinbrug en helt anden snak.

Biodynamisk dyrkning

En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamikkens fader er den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans teknikker af producenter som: Château Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace. De er ikke i tvivl om, at Steiner har ret. De er nok mere i tvivl om, hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.

Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil, men helt overordnet så var det Rudolf Steiners teori, at menneske, jordbund og univers er tættere forbundet, end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt, hvad der bevæger sig på og i jordbunden - mennesker, dyr og planter - er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt, hvad vinbonden foretager sig på vinmarken, påvirker således planten, og da den - og han - samtidig er påvirket af universet og den planetare cyklus, så er alt arbejde i vinmarken styret af planeternes indbyrdes placering.

Der forskes stadig i Steiner´s teorier. Maria Thun er et af de mennesker, som har taget hans studier til sig og omsat hans teori til nu, at omfatte over 50 års praktisk erfaring med havearbejde efter biodynamiske principper. Maria Thun kan bekræfte, at plantens vækstmønster er påvirket af planeternes stilling på himlen. Hun inddeler havearbejde i 4 typer. Der findes roddage, bladdage, frugtdage og blomsterdage. Alle kræver de, at man udfører bestemte arbejdsopgaver på netop disse dage for at opnå det bedste resultat. Hun udgiver en kalender hvert år, der fortæller hvornår hvad skal gøres. Hvis man vil så radiser, skal det for eksempel gøres på en roddag, så vokser de bedst. Hun mener endda at have påvist, at vin skal drikkes på en frugtdag for at smage bedst. Det er altså ikke lige meget hvornår du åbner den 30 år gamle Bordeaux Grand Cru Classé, som har ligget under optimale forhold og bare ventet på den helt rigtige begivenhed!

Det siger næsten sig selv, at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt, at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter, der fermenteres i kohorn, der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderokkeurt, og sådan kunne man blive ved. Vinbonden bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris, at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder. Han anvender ikke metoden med at nedgrave horn. Samme resultat kan opnås ved at dække bunken af komøg iblandet urter, med et lag jord og lade det ligge og fermentere, indtil det spredes på marken.

Det hele lyder som galimatias, men er det nu det? Der findes forholdsvis simple forklaringer på enkelte biodynamiske dyrkningsprocesser. Ved fuldmåne er der f. eks. større saftspænding i planterne end normalt, derfor bør beskæring undgås, da planten ellers vil bløde kraftigt og immunforsvaret svækkes. Planten Padderokke har et stort indhold af kiselsyre, der ved sprøjtning i vinmarken danner små fugtsugende korn og derved modvirker svamp. Forholdsvis enkle forklaringer på “heksekunst”.

Læs mere om vores biodynamiske vine fra Château Maris her